Derfor er vandet rent og hygiejnisk fra Kuvateks haner

Alle vores vandkølere lever op til danske hygiejnestandarder

Hos Kuvatek passer vi på mennesker og miljø.

Vi går højt op i sundhed og hygiejne – at det drikkevand, vores vanddispensere leverer, er sundt og rent. Det er især vigtigt, at hygiejnen er i top, når vi leverer løsninger til sundhedssektoren.

Men hvordan sikrer vi egentlig, at drikkevandet fra vores maskiner er rent?

Vores produkter er godkendte i forhold til dansk lovgivning og lever op til danske standarder for drikkevand.

Det vand, der kommer ind i køleren, er også det, der kommer ud af køleren – bare koldere. Vores kølere ødelægger ikke vandet. Vi har masser af mineraler i det danske vand, og det bliver ikke fjernet af unødvendige filtre.

Her kan vi takke de danske vandværker – og deres løbende kvalitetskontrol – som sørger for, at det ikke er farligt for os at drikke vand.

I Kuvateks drikkevandskølere kan der ikke dannes bakterier

Hvorfor? 
Fordi vi hverken bruger filter, UV-lys eller tank i vores produkter.

Ved vores produkter er der tale om ren gennemstrømning. Det betyder, at der ikke sker nogen oplagring i køleren. Og når der ikke er nogen form for opbevaring eller filtrering af vandet, er der intet grundlag for bakterievækst i vandet.

Undersøgelser fra Regionshospitalet Holstebro

At der ikke dannes bakterier i kølerne, har vi fået bekræftet gennem et flerårigt samarbejdsforløb med Regionshospitalet Holstebro. Her har de foretaget undersøgelser og målinger, der bekræfter, at der ikke er bakterievækst i drikkevandskølere fra Kuvatek A/S.

Også selvom den DF12-køler, som testen blev foretaget på, ikke har været vedligeholdt i næsten to år, bortset fra normal udvendig rengøring af køler og taphane. Køleren har aldrig været “gennemskyllet” eller lignende indvendig vedligehold – og stadig har der ikke været bakteriedannelse.

Derudover er Kuvateks løsninger samtidig meget rengøringsvenlige – et forhold, der også bidrager til, at hygiejnen er i top. De fylder ikke så meget på gulvet, men hænger derimod som en elegant løsning på væggen, hvor de er lettilgængelige for alle.

Se analyserapporten fra Regionshospitalet Holstebro her

Derfor er vandet altid rent fra Kuvateks haner

Alle disse aspekter bidrager til, at det vand, vores drikkevandskølere leverer, er rent – og som altid selvfølgelig iskoldt!

Tilbage

Du er altid velkommen
Vi er altid parat til at hjælpe dig!

Vi har mange års erfaring i at give vejledning og rådgivning til vores kunder. Derfor kommer vi gerne forbi hos dig og giver gode råd om, hvilke løsninger og muligheder der passer dig.